23948sdkhjf

Køber kendis-investor ud: Løvens hule-virksomhed leverer rekordstort millionoverskud

Det er formentlig ikke ret mange af de seneste års iværksættervirksomheder, der har været med i DR-programmet Løvens hule, der kan matche et nyt overskud fra Casual Day, selskabet bag Muscle House.

Muscle House i Hårup ved Silkeborg sælger ikke mindst stribevis af proteinprodukter i kendte brands såvel som i Wispy, virksomhedens eget mærke. Muscle House blev stiftet i 2014 af de to Afghanistan-veteraner, Emil Luther Jensen og Anders Kjærgård Nielsen.

Virksomheden omfatter også fysiske butikker i Horsens og Odense.

For nylig kunne folkene bag Muscle House offentliggøre et regnskab, der dækker de 12 måneder frem til udgangen af juni, med et plus på bundlinjen på fire millioner kr.  Det er mere end dobbelt så meget som året før.

Tilbage i 2022 fik de serieiværksætter og tv-løve Christian Arnstedt fra Blazer Capital ombord med en investering på 1,25 millioner kr. Men han er nu købt ud igen, fordi de øvrige ejere helst ser et direkte engagement i den daglige drift.

Læs også Løvens Hule-virksomhed udvider forretningen - er snart at finde i landsdækkende fitnesskæde

I dag er Muscle House ejet af de to stiftere og Haris Bejtic, der begyndte som ansat i butikken i Horsens.

Til Midtjyllands Avis siger Emil Luther Jensen, at Løvens hule gjorde en mindre forskel for Muscle House end for mange andre iværksætter-deltager.

- Der er mange mindre virksomheder, som kommer ind i Løvens Hule og har en idé eller et produkt, som så blusser enormt op, når udsendelsen kommer ud. De får skabt en virksomhed qua Løvens Hule. Men da vi var derinde, var vi - målt på omsætning - den største virksomhed, der havde været med. Så vi var jo rimelig eksponeret i forvejen. Vi havde håbet på en større fremdrift qua eksponeringen, men det skete ikke. 

CASUAL DAY ApS
Regnskabsår 2023 2022 2021
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning - - -
Bruttofortjeneste 14,0 10,2 8,2
Resultat af primær drift 5,6 2,7 1,3
Resultat før skat 5,1 2,3 1,2
Årets resultat 4,0 1,8 0,9
Balancestatus 14,5 15,8 15,6
Egenkapital 8,7 4,9 3,1
Antal ansatte 20 17 18
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094